ingen forpligtelser, bare en hyggelig snak ☕
[email protected] Fredericia, DK 🇩🇰 DA EN
IT-Support · Lokal og personlig

IT-support der ikke lyder
som et abonnementshelvede.

De fleste IT-bureauer sælger dig en pakke. Jeg sælger dig en løsning. Forskellen? Jeg ved ikke hvad du har brug for, før jeg har mødt dig. Så jeg foreslår en kop kaffe, en snak om din virksomhed, og så tager vi den derfra. Ingen binding, ingen smart PDF med 47 slides.

1
Antal personer du taler med
0
Antal mellemled
0
Antal bindingsperioder
∞
Antal gode kaffesamtaler
Frederik Sommerlund arbejder med IT-support i Trekantsområdet
Hvad betyder lokal IT-support?

Lokal IT-support.
Før det brænder på.

Jeg arbejder lokalt, men ikke kun lokalt. Hvis din virksomhed har kontor i Trekantsområdet, tager jeg gerne ud og besøger den. Bor du længere væk? Intet problem. Vi lever heldigvis i en tidsalder, hvor både møder og arbejde kan udføres remote uden at nærheden forsvinder.

Og nærhed er netop det, der gør forskellen. Ikke afstanden i kilometer, men afstanden til beslutningstageren. Du ringer. Jeg svarer. Vi finder ud af det.

Stadig ser man flere og flere virksomheder dukke op, der sælger plug-n-play IT-løsninger. Endda løsninger der ikke altid gør kunden ret. De er nemme at sælge, rentable at drive — men de er sjældent skræddersyet til noget som helst.

Brandslukning er dyrt.
Brandforebyggelse er billigt.

De fleste opdager først at noget er galt, når det allerede er gået galt. En hurtig gennemgang kan ofte fange det, der venter på at blive til en akut opgave næste tirsdag kl. 07.

Det kan jeg love dig Akutte opgaver kommer altid på det dårligste tidspunkt. En gennemgang i tide er næsten altid billigere end den weekend-vagt, du ellers kommer til at ringe om.

Typiske ting jeg kigger efter:

  • Sikkerhedsopdateringer der blev glemt for halvandet år siden
  • Backups der aldrig er blevet testet
  • Licenser du betaler for, men ikke bruger
  • Hjemmesider der sniger sig nedad i Google
  • Leverandøraftaler der kører på autopilot til forkert pris

Hosting & infrastruktur

Hosting

Det rigtige hus til dit projekt

Ikke alle hjemmesider hører hjemme det samme sted. En WordPress-blog, en WooCommerce-butik og en landingsside har vidt forskellige behov. Jeg anbefaler altid det der passer — ikke det jeg får provision af.

Jeg arbejder med Cloudflare, danske hostere som Simply.com og UnoEuro, samt internationale løsninger når det giver mening (DigitalOcean, Netlify, AWS).

Billig hosting er dyrt i længden. Dyr hosting er ofte også dyr i længden.
CDN & cache

Hurtigere sider, færre nedbrud

Cloudflare foran en WordPress-side betyder hurtigere load-tid for brugerne, lavere serverlast, og beskyttelse mod DDoS og bot-trafik. Det er en af de mest undervurderede gevinster der findes.

Jeg opsætter også cache-strategier på selve siden — både objekt-cache, page-cache og browser-cache — så den første side er hurtig, og de næste er lynende.

Den hurtigste forespørgsel er den, der aldrig rammer serveren.
DNS & migreringer

Ingen nedetid, ingen panik

Skift af hoster eller domæne-ændringer skal helst være så kedelige som muligt. Jeg står for DNS, TLS-certifikater, 301-redirects og test — så siden aldrig er nede mere end den skal, og Google ikke mister fodfæste i søgeresultaterne.

Migreringer er som tandlægebesøg: bedre når nogen der har gjort det før sidder i stolen.

Sikkerhed er ikke et plugin.
Det er en tilgang.

De fleste sikkerhedsbrud sker ikke fordi nogen hacker noget sofistikeret — de sker fordi nogen bruger password123, fordi backuppen aldrig er blevet testet, eller fordi et plugin ikke er opdateret i to år.

Jeg arbejder ud fra princippet om at forebyggelse er billigere end genopretning. Og hvis uheldet alligevel sker, skal der være en plan.

En god basis HTTPS overalt. Testede backups der kan gendannes. 2FA på admin-adgang. Opdaterede plugins og temaer. Begrænset login-adgang. En Microsoft 365-konto der ikke har været brugt siden 2019 lukkes.

Tjekliste jeg går igennem:

  • HTTPS/TLS korrekt opsat — også på subdomæner
  • Backups der rent faktisk er testet (ikke bare "kører hver nat")
  • 2FA på WordPress-admin, hosting-kontrol og Microsoft 365
  • Plugins, temaer og PHP-version opdateret
  • Stærke passwords — og password manager hvis I ikke har én
  • Brugeradgang: hvem har admin-rettigheder de ikke skal have?
  • Microsoft 365: MFA, adgangspolitikker, shared mailboxes

Sådan arbejder jeg

01 — Problemet

IT-branchen sælger pakker, ikke løsninger

Mange IT-virksomheder tilbyder en billig IT-løsning, men med tårnhøje priser for supporten. De lokker kunden med gyngerne, men tjener penge på karusellerne.

Det synes jeg ganske enkelt ikke er fair. Du skal ikke købe en abonnementsaftale for at opdage, hvor den reelle regning ligger.

Du ved hvor du har mig — og hvad det koster.
02 — Tilgangen

Fair pris, hver gang

Jeg afregner efter problemets størrelse. Prisen reflekterer altid, hvor kompliceret løsningen var — ikke en fast månedspris uanset om telefonen ringer eller ej.

Det gør det sværere at sælge en drømmepakke. Men det gør det lettere at sove om natten — for os begge to.

Transparens er ikke et salgsargument. Det er et grundkrav.
03 — Løftet

Ingen spørgsmål er for dumme

Alt fra at gennemgå fakturaer på IT-udgifter til decideret webprogrammering. Jeg har sågar også lavet skærmskift på en kundes telefon — fordi hvorfor ikke?

Det kan godt være en opgave er lille. Det betyder ikke at den er ligegyldig.

Sådan foregår et samarbejde

Ingen tomme løfter. Ingen dumme pakker. Bare en ret ligetil vej fra første mail til løst opgave.

Trin 01
Du rækker ud

En mail, et opkald, en besked. Fortæl hvad du står med — også hvis du er i tvivl om hvad det egentlig er. Det finder vi ud af sammen.

Dag 1
Trin 02
Kaffe & kortlægning

Et uforpligtende møde — fysisk eller remote. Jeg hører om virksomheden, du hører om hvordan jeg arbejder. Ingen salgstale. Det lover jeg.

Uge 1
Trin 03
Løsning & levering

Jeg går i gang. Ingen overraskelser på fakturaen.

Løbende
Trin 04
Vi fortsætter — hvis du vil

Ingen binding. Ingen pakker. Bare en direkte linje næste gang noget presser sig på.

Så længe du vil
Tag fat i mig

Hej! — ja dig!

Er du træt af endeløse møder med kedelige konsulenter? Træt af et dyrt IT-budget og middelmådige resultater? Føles din nuværende hjemmeside lige så spændende som en brugsanvisning til en mikroovn?

Så fortvivl ej! Der er stadig håb. Jeg hjælper dig med at reducere IT-budgettet, så jeg kan tage pengene selv. (Det sidste var en joke.)

Forslag til din henvendelse: Formålet med din henvendelse · virksomhedens navn og CVR · beskrivelse af problemstilling · gerne screenshot eller video · eventuelle fejlkoder.

Du kan selvfølgelig også bare kontakte mig for at sende mig et billede af din kat. Det er sket før.
Hvad har du brug for? (vælg gerne flere)

Jeg bestræber mig på at svare inden for 24 timer. Skriver du dit nummer, ringer jeg gerne op.