ingen forpligtelser, bare en hyggelig snak ☕
[email protected] Fredericia, DK 🇩🇰 DA EN
Om Fresom · Frederik Sommerlund

SEO og webudvikling.
Uden at lyde som
en LinkedIn-profil.

De fleste i branchen skriver "passioneret omkring data-drevne løsninger" uden at rødme. Jeg prøver at gøre det modsatte. Siger du hej, får du en samtale — ikke en salgspitch og en 40-siders rapport du aldrig åbner.

0
Projektledere mellem dig og mig
∞
Dumme spørgsmål — alle velkomne
1
Person der svarer når du ringer
100%
Løsninger, 0% overflødigt salg
Om Fresom — Frederik Sommerlund
Hvem står bag Fresom?

"Mit navn er Sommerlund.
Frederik Sommerlund."

Ristet, ikke omrørt.

Der stopper lighederne med Bond. Jeg har hverken smoking, Aston Martin eller en licens til at dræbe — kun en licens til AI og et nørdet sind! Min spidskompetence er SEO og webudvikling, men jeg er ikke for fin til at debugge juniors playstation. Det handler ikke om at være alt for alle — det handler om at være nærværende for dem, jeg arbejder for.

Hvad laver Fresom egentlig?

Fresom er en portfolio af IT-løsninger. Jeg skrev "webudvikler" på mit visitkort første gang — så spurgte folk om jeg også kunne kigge på deres mailserver. Jeg skrev "IT-konsulent" næste gang — så ville ingen røre min prisliste. Nu står der bare Fresom. Det er tilstrækkelig vagt til at jeg kan lave stort set alt, og tilstrækkelig specifikt til at folk husker navnet.

Spændvidden er større end jeg selv havde forudset. Nogle uger laver jeg søgeordsanalyse for en håndværker og tuner Core Web Vitals. Andre uger sidder jeg med en kunde og gennemgår deres IT-fakturaer linje for linje, fordi ingen havde tjekket dem i flere år. Det er ikke altid det sexede arbejde — men det er ofte det arbejde der sparer folk flest penge.

  • 01
    SEODen lange, kedelige, rigtige vej
    Kerneydelse
  • 02
    WebudviklingWebsites der giver trafik
    Kerneydelse
  • 03
    IT-supportLokal, personlig, fair afregning
    Løbende
  • 04
    IT-rådgivningBrug for hjælp til strategien?
    Ad hoc
  • 05
    Gennemgang af IT-fakturaerFordi nogen skal gøre det
    Ad hoc
  • 06
    Alt det andetDer er altid "alt det andet"
    Ifølge humør
Min tilgang

De bedste resultater
skaber vi sammen.

Det du som kunde bør huske på er, at personen der hjælper dig med SEO eller webudvikling, ikke nødvendigvis kender ret meget til din forretning, dit produkt eller din ydelse. Det er min påstand, at den bedste til at forklare om en virksomhed, oftest er virksomheden selv.

Så hvis du ikke allerede har tænkt tanken, er det en god idé før du bevæger dig ud i SEO-junglen: Hvordan præsenterer jeg min virksomhed bedst? Hvem skal skrive teksterne? Tage billederne? Filme videoerne?

Hos Fresom har vi kun én halvbegavet skribent — han hedder Frederik Sommerlund, og han får alle skriveopgaverne. Jo mere du investerer i dit indhold, jo bedre resultater får du. Husk denne sætning, når jeg sender fakturaen ud.

Forsøg på humor

Ovenstående var et forsøg på humor. Men under alle omstændigheder inviterer jeg altid kunden til at gøre sig nogle tanker om deres indsats på webområdet. Det er en samarbejdssport.

Tre ting jeg tror på
01

Hold det simpelt

IT-branchen elsker at komplicere ting. Jeg prøver at gøre det omvendte. Jo færre buzzwords, jo bedre samtale.

Jordforbindelsen er ikke et ben i vejen — den er fundamentet.

02

Content, content, content

Hvis du vil have gode SEO-resultater, er nøgleordene indhold, indhold og indhold. Gerne med et "kvalitet" foran.

Søgemaskiner elsker tekst. Brugere elsker mening. Sigt efter begge.

03

Ingen sælger din egen historie bedre end dig

Jeg kan skrive teknisk, strukturelt, SEO-korrekt. Men sjælen skal komme et sted fra — og det er fra dig.

Derfor kaffemødet. Derfor samtalen.

Hvad du kan forvente

01 — Menneske

Du taler med mig. Ikke en AM.

Der er ingen Account Manager, ingen Head of Something, ingen Junior Consultant der gentager det du lige har sagt. Der er mig. Og så dig.

Fordelen er, at alle beskeder er kortere. Ulempen er, at jeg ikke kan gemme mig bag et team når noget ikke virker.

Begge dele er ret befriende.
02 — Langsigtet

Jeg bygger for om fem år — ikke til på fredag

Hurtige resultater er populære. Jeg forstår det godt — ingen har lyst til at vente seks måneder på trafik. Men der er en grund til at de hurtige fix også oftest er dem, der kollapser først. Min tilgang handler om at bygge et fundament der holder — både teknisk og strategisk. Det er ikke altid det sexede valg. Det er næsten altid det rigtige.

Det billigste er sjældent billigst over tid.
03 — Uafhængighed

Jeg er ikke bundet til en leverandør

Mange bureauer har partner-aftaler med bestemte platforme, hosting-leverandører eller analyse-værktøjer. Det betyder de anbefaler det, de får provision af — ikke nødvendigvis det, der passer til dig. Jeg har ingen sådanne aftaler. Jeg anbefaler det, der virker for din situation.

Den bedste rådgiver er en, der ikke får provision af sit råd.
Den uofficielle Fresom-sang
Hvis din side er i bund
og Google er blevet gal —
så er Frederik Sommerlund
typen, du bør anbefal'.
— Frederik Sommerlund, fra hans aldrig udgivne debutalbum

Jeg bliver næppe moderne musiker.

Tag fat i mig

Hej! — ja dig!

Er du træt af endeløse møder med kedelige konsulenter? Træt af et dyrt IT-budget og middelmådige resultater? Føles din nuværende hjemmeside lige så spændende som en brugsanvisning til en mikroovn?

Så fortvivl ej! Der er stadig håb. Jeg hjælper dig med at reducere IT-budgettet, så jeg kan tage pengene selv. (Det sidste var en joke.)

Forslag til din henvendelse: Formålet med din henvendelse · virksomhedens navn og CVR · beskrivelse af problemstilling · gerne screenshot eller video · eventuelle fejlkoder.

Du kan selvfølgelig også bare kontakte mig for at sende mig et billede af din kat. Det er sket før.
Hvad har du brug for? (vælg gerne flere)

Jeg bestræber mig på at svare inden for 24 timer. Skriver du dit nummer, ringer jeg gerne op.