IT-support der ikke lyder
som et abonnementshelvede.
De fleste IT-bureauer sælger dig en pakke. Jeg sælger dig en løsning. Forskellen? Jeg ved ikke hvad du har brug for, før jeg har mødt dig. Så jeg foreslår en kop kaffe, en snak om din virksomhed, og så tager vi den derfra. Ingen binding, ingen smart PDF med 47 slides.
Lokal IT-support.
Før det brænder på.
Jeg arbejder lokalt, men ikke kun lokalt. Hvis din virksomhed har kontor i Trekantsområdet, tager jeg gerne ud og besøger den. Bor du længere væk? Intet problem. Vi lever heldigvis i en tidsalder, hvor både møder og arbejde kan udføres remote uden at nærheden forsvinder.
Og nærhed er netop det, der gør forskellen. Ikke afstanden i kilometer, men afstanden til beslutningstageren. Du ringer. Jeg svarer. Vi finder ud af det.
Stadig ser man flere og flere virksomheder dukke op, der sælger plug-n-play IT-løsninger. Endda løsninger der ikke altid gør kunden ret. De er nemme at sælge, rentable at drive — men de er sjældent skræddersyet til noget som helst.
Brandslukning er dyrt.
Brandforebyggelse er billigt.
De fleste opdager først at noget er galt, når det allerede er gået galt. En hurtig gennemgang kan ofte fange det, der venter på at blive til en akut opgave næste tirsdag kl. 07.
Typiske ting jeg kigger efter:
- Sikkerhedsopdateringer der blev glemt for halvandet år siden
- Backups der aldrig er blevet testet
- Licenser du betaler for, men ikke bruger
- Hjemmesider der sniger sig nedad i Google
- Leverandøraftaler der kører på autopilot til forkert pris
Hosting & infrastruktur
Det rigtige hus til dit projekt
Ikke alle hjemmesider hører hjemme det samme sted. En WordPress-blog, en WooCommerce-butik og en landingsside har vidt forskellige behov. Jeg anbefaler altid det der passer — ikke det jeg får provision af.
Jeg arbejder med Cloudflare, danske hostere som Simply.com og UnoEuro, samt internationale løsninger når det giver mening (DigitalOcean, Netlify, AWS).
Hurtigere sider, færre nedbrud
Cloudflare foran en WordPress-side betyder hurtigere load-tid for brugerne, lavere serverlast, og beskyttelse mod DDoS og bot-trafik. Det er en af de mest undervurderede gevinster der findes.
Jeg opsætter også cache-strategier på selve siden — både objekt-cache, page-cache og browser-cache — så den første side er hurtig, og de næste er lynende.
Ingen nedetid, ingen panik
Skift af hoster eller domæne-ændringer skal helst være så kedelige som muligt. Jeg står for DNS, TLS-certifikater, 301-redirects og test — så siden aldrig er nede mere end den skal, og Google ikke mister fodfæste i søgeresultaterne.
Sikkerhed er ikke et plugin.
Det er en tilgang.
De fleste sikkerhedsbrud sker ikke fordi nogen hacker noget sofistikeret — de sker fordi nogen bruger password123, fordi backuppen aldrig er blevet testet, eller fordi et plugin ikke er opdateret i to år.
Jeg arbejder ud fra princippet om at forebyggelse er billigere end genopretning. Og hvis uheldet alligevel sker, skal der være en plan.
Tjekliste jeg går igennem:
- HTTPS/TLS korrekt opsat — også på subdomæner
- Backups der rent faktisk er testet (ikke bare "kører hver nat")
- 2FA på WordPress-admin, hosting-kontrol og Microsoft 365
- Plugins, temaer og PHP-version opdateret
- Stærke passwords — og password manager hvis I ikke har én
- Brugeradgang: hvem har admin-rettigheder de ikke skal have?
- Microsoft 365: MFA, adgangspolitikker, shared mailboxes
Sådan arbejder jeg
IT-branchen sælger pakker, ikke løsninger
Mange IT-virksomheder tilbyder en billig IT-løsning, men med tårnhøje priser for supporten. De lokker kunden med gyngerne, men tjener penge på karusellerne.
Det synes jeg ganske enkelt ikke er fair. Du skal ikke købe en abonnementsaftale for at opdage, hvor den reelle regning ligger.
Fair pris, hver gang
Jeg afregner efter problemets størrelse. Prisen reflekterer altid, hvor kompliceret løsningen var — ikke en fast månedspris uanset om telefonen ringer eller ej.
Det gør det sværere at sælge en drømmepakke. Men det gør det lettere at sove om natten — for os begge to.
Ingen spørgsmål er for dumme
Alt fra at gennemgå fakturaer på IT-udgifter til decideret webprogrammering. Jeg har sågar også lavet skærmskift på en kundes telefon — fordi hvorfor ikke?
Sådan foregår et samarbejde
Ingen tomme løfter. Ingen dumme pakker. Bare en ret ligetil vej fra første mail til løst opgave.
En mail, et opkald, en besked. Fortæl hvad du står med — også hvis du er i tvivl om hvad det egentlig er. Det finder vi ud af sammen.
Dag 1Et uforpligtende møde — fysisk eller remote. Jeg hører om virksomheden, du hører om hvordan jeg arbejder. Ingen salgstale. Det lover jeg.
Uge 1Jeg går i gang. Ingen overraskelser på fakturaen.
LøbendeIngen binding. Ingen pakker. Bare en direkte linje næste gang noget presser sig på.
Så længe du vil